Køb hjælp til mødebooking
Flere gode møder? Ja, tak. Du ringer bare, så ringer vi ud på vegne af dig.
Et salgsfokuseret callcenter
Vivo Sales er et callcenter, der specialiserer sig i mødebooking. Vi ringer ud på vegne af vores kunder, så de får flere møder i kalenderen. Gode møder, vel at mærke.
Vi har omfattende erfaring inden for både B2B og B2C, og vi tilpasser os dine arbejdsgange og din forretning, så du får mest ud af vores samarbejde. Det gør vi ved at dykke ned i din virksomheds historie, dit produkt og/eller ydelser, så vi er klædt på til at ringe ud på vegne af dig. Alt andet ville være tosset.
Vi ringer ud mere end 20.000 gange om måneden fordelt på vores kunder – og vi åbner et hav af muligheder. Vores metode er baseret på træning og løbende evaluering – for alles skyld.
Mødebooking som en del af marketing
Hos Vivo Sales hjælper vi dig med at booke kvalificerede møder med potentielle kunder, så du kan fokusere på at lukke aftaler. Selvom mødebooking og marketing kan virke som to forskellige discipliner, skaber vi en direkte forbindelse mellem de to, der maksimerer din salgsindsats.
Vores erfarne mødebookere sikrer, at du møder de rette beslutningstagere gennem en struktureret og målrettet tilgang – ligesom det bør være.
Mødebooking er svært
Sådan beskriver de fleste af vores kunder og samarbejdspartnere det – med god grund. Mødebooking beskrives af nogle som en kunst. Noget, som nogle kan, mens andre må give op. Sammenlagt har vi arbejdet med mødebooking i mere end 15 år. Kunst er blevet til metode. For jeres skyld – og for vores egen.
Kun gode møder, tak
Alle kan skaffe møder. Det er egentlig en intern joke, men den rammer nu meget godt. Vi går op i at skaffe de gode aftaler. Dem, som er kvalificerede, og dem, som (forhåbentlig) ender med en aftale eller et solgt produkt. Gode møder, ja tak.
Vi måler og vejer os selv – hver måned
Begge parter skal vide, hvor vi startede, hvor vi er i dag, og hvor vi gerne vil hen. Vi tror, at gennemsigtighed skaber tillid, fremdrift og en fremtid sammen. Derfor gør vi en dyd ud af at afstemme forventninger til samarbejdet. Løbende, hver måned.
Salgstræning er en del af pakken
Hos Vivo Sales tilbyder vi strukturerede læringsprocesser, undervisning og selvudvikling for at dygtiggøre vores medarbejdere i ‘det gode salg’. Til gavn for vores folk og for din forretning.
Data som driver
Vi benytter datadrevne arbejdsmetoder for at sikre, at vi altid kan måle performance og udvikling. Gennem data forsøger vi at forudsige fremtiden, selvom det kan være svært. For os er data et essentielt værktøj, der hjælper os med at identificere indsatsområder og forbedre performance.
Når det er sagt, har alle cases deres egne målepunkter, som vi afstemmer og tilpasser i samarbejde med dig. Vi bruger branchens bedste systemer til at sikre et højt niveau af datasikkerhed og compliance.